fredag den 27. november 2009

Når det regner...



Det regnede i nat i Kairo. Jeg vågnede ved 4-tiden til en hyggelig lyd af regn der faldt på presseningen der dækker taget i stue-etagen på vores hus, og flere høje tordenbrag
Det sker ikke særligt tit at det regner i Kairo. Angiveligt blot et par gange om året. Så da vi stod op imorges, kunne vi slå balkondørene op til træer uden støv. De er rent faktiske grønne under det grå! Vi havde også udsyn til genboen der var ved at slagte et lam, for at fejre Eid.

Hvad betyder så lidt regn? Jo når en by ikke er bygget til regn, så er der ingen afløb for regnvandet. Med  andre ord, gaderne flyder med vand, og det forsvinder ikke igen...



 Måske det var en ide at fjerne afløbene i københavn? I løbet af en måned ville der være så meget vand i gaderne, at vi kunne sejle rundt i kondoler...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar