søndag den 1. november 2009

Mellemøstens "Redlight district"

Nu er jeg jo ikke bare i Kairo for at lære at beherske det arabiske sprog i al sin formfuldendthed, men også for at opleve stemningen og kulturen i en arabisk storby. Det er en by me mange overraskelser, og en af dem mødte jeg, da Sophie og jeg gik ud for at spise god mad og ryge en vandpibe. Vi begav os til Mariott-hotellet i Zamalek, som har en fantastisk have restaurant, med god egyptisk menu, og ikke mindst uden trafikstøj. Et rigtigt dejligt sted at tage hen hvis man har lyst til en rolig aften. Da vi havde indtaget den lækre mad, flyttede vi til den lokale Shisha-cafe (Et sted man drikke the og ryger vandpibe) Igen et roligt sted, og hvis det ikke var for den allesteds nærværende forurening, ville man her kunne nyde en shisha mens man beundrede stjernehimmelen i en kulisse der kunne være taget ud af tusind og en nats eventyr. På bænkene med orientalske hynder sider den sheik efter den anden, blandet med vestlige turister. Man ville med andre ord ikke blive forundret hvis Aladdin pludselig kom flyvende forbi på sit magiske tæppe Hvad der derimod overraskede mig var de grupper af kvinder der kom ind på caféen. de bærer en  makeup som ville være  voldsom selv for en dansk teenage pige  i den eksperimenterende fase, tøjet alt for udfordrende for en kvinde fra mellemøsten, og de sætter sig ned, bestiller en beskeden drink, og forsøger herefter at skabe kontakt til de mandlige kunder. 







Sophie, der har opholdt sig en del i Cairo løser mysteriet for mig. Kvinderne er beskæftiget i verdens ældste erhverv. De kommer hertil fra alle de omkring liggende lande, hvor prostitution ikke er muligt eller lovligt. Nogle fra Kuwait, Dubai, Saudi og andre fra Marokko. Kunderne er mænd fra de selv samme lande, der flyver hertil for (undskyld udtrykket, men i denne her sammenhæng er det det eneste rigtige) at kneppe. Nå kvinderne har skabt kontakt, bliver regningen betalt og de forsvinder med en af mændene. 
Vi falder i snak med en egypter og en mand fra Bahrain, og dansk og nysgerrig som jeg er spørger jeg ti fænomenet. Tilsyneladende er der ingen bagmænd til dette fænomen kvinderne kommer selv, mange af dem er ikke i økonomiske vanskeligheder, (Kvinder i kuwait er tilsyneladende allesammen rige) De ønsker tilsyneladende blot at lave nemme penge, fordi de er dovne!  Jeg husker dog Dorrit otzens ord “der findes ingen lykkelige prostituerede” og ærger mig over at mit arabisk ikke rækker til en samtale med kvinderne selv. Det ville være spændende at høre deres historie

1 kommentar:

  1. PS: Prostitution er altså ikke verdens ældste erhverv, men derimod verdens ældste undskyldning og konsekvens af ulige magtforhold! men alligevel tak for denne spændende historie, ville ønske at ryge lige shihsa med dig! Fik I bare lov til at tage billeder af dem?

    SvarSlet