En kreativ skabers værk; -en tur til den Hvide Ørken

Forestil jer efter 7 timers køretur, på en snorlige vej, som trofast følges af et jernbanespor gennem flad ørken pludselig øjner et fantastisk ørkenlandskab, ulig noget du nogensinde har set før. -Jeg havde æren af en sådan oplevelse sidste weekend, hvor jeg sammen med 4 andre elever fra instituttet var taget på campingtur i  den hvide ørken. Var det er fatamorgana? -Nej den vise vil vide at fatamorga, eller mirage ses tidlig morgen eller sen aften, og dette var midt på dagen.

Første stop var i Bahariya oasen, endnu før det spektakulære syn, hvor vi skiftede fra komfortable minibus med aircon, til 4WD af den klassiske toyota-model. Endvidere blev  chaufføren  udskiftet med to beduiner, som skulle guide og beskytte os på vores ørken safari. 

De leverede en fantastisk service, serverede et velsmagende måltid, delvis tilberedt over bål, fortalte historier om at fare vild i ørkenen omkring lejrbålet, og redte sågar min seng. Også havde de en kærlighed til ørkenen. De er opvokset i oasen, og kunne slet og ret ikke forestille sig at leve et andet sted end i ørkenen. Og til forskel fra mange andre Egyptere, så passede de rent faktisk på naturen, efterlod ikke så meget som et stykke papir eller et cigaretskod hvor vi havde camperet. Også kender de ørkenen ja man kan vel nærmest sige at det er deres baghave.

Nå efter at have skiftet bil gik turen for alvor ind i ørkenen, off-road. Og her løber jeg tør for ord, men tror jeg lader billederne tale for sig selv.

Hønen og Træet

Kaninen

Mig i fiskens bug...

 Den korte historie er at der engang var et hav hvor ørkenen er nu, og de hvide formationer i ser, er salt og kalk aflejringer fra dengang.

Da solen gik ned slog vi lejr i måneskinnet. Vi var tæt på fuldmåne, så det blev først rigtigt mørkt få timer før solopgang, hvor vi pludselig kunne nyde en fantastisk stjerne himmel. Ørkenen bliver sindsygt kold om natten, og vi var alle vågne før solopgang, og sad og ventede på at dens stråler ville give varme til vores forfrosne lemmer. 

Efter morgenmaden gik turen gennem den hvide ørken til krystalbjerget, som er et bjerg bestående af krystaler, der når lyset falder rigtigt glimter.

Herefter kørte vi til den sorte ørken, hvor vulkaner for årtusinder siden har skabt sorte lavahøje, inden vi igen endte i oasen hvor vi igen skiftede bil og vendte snuden mod Kairos larm.