Jeg befinder mig over Kairos tage, i toppen af en faldefærdig minaret på Sultan Hasan moskeen, neden for Citadellet i Kairos Gamle Islamiske bydel. En bydel som bestemt er bevaringsværdig, indeholdende nogle af landets vigtigste historiske bygninger, relateret til de mange forskellige herskere af landet. Desværre er byen ved at falde sammen og indsatsen for bevarer bygningerne er begrænset til området omkring Khan al Khalil, turist centrummet. Her har man smukke sandstens bygninger. som stammer tilbage fra 1300 tallet, men som på grund af manglende fungerende drænnage af Cairos spillevand, langsomt er ved at smuldre nedefra. Ifølge min Guide for dage, Sven, en ven af Vibeke (min fantastiske veninde) bliver der ikke gjort noget ved det egentlige problem, spildevandet, og de penge der bliver postet i restureringen vil formentlig være spilt, da nedbrydningen er accelereret voldsomt de seneste 10 år. Dagen vil bringe mig gennem fattigmands kvarterer, helgengrave der bruges som losseplads, og tager mig bestemt væk fra turisternes alfartsvej.
Men lige nu befinder jeg mig i minareten på Sultan Hassan moskeen. Udsigten er fantastisk over det brune by. I baggrunden skimter vi pyramiderne, som tildels er skjult i forurenings disen. Pludselig begynder kaldet til middagsbøn fra alle byens moskeer, en sang fra hvert tårn, og det er en fantastisk oplevelse, at stå på byens tag og høre denne symfoni.
Jeg havde aldrig fundet her op, hvis det ikke var for min guide, som ved hjælp af en lommelygte, kendskab til hvilken dør der skal åbnes, og det faktum at vi ikke har afleveret vores sko ved indgangen. Vi sniger os hen til døren, checker at der ikke er nogen der ser os, og lukker hastigt døren bag os. Der kommer tydeligvis ikke folk på taget særligt ofte, trappen er mørk, der ligger affald og et tykt lag støv overalt, enkelte trin mangler på trappen, og der bor duer i tårnet.
Herefter går turen igennem den gamle bydel, forbi helgengrave, gamle herskabs boliger, talrige moskeer fra forskellige tidsaldre, en koptisk kirke, bymuren, byporte, bogbinderværksteder, bomulds-butikker, alt imens Sven fortæller om Islam, moskeernes arkitektur, og problemet med at bevare denne bydel, og ægypternes manglende interesse heri. Frokosten indtages på en restaurant med udsigt over pladsen i Khan al Khalil, hvor der blev smidt en bombe for et par år siden. Vi er de eneste gæster i restauranten, maden er fantastisk og autentisk. Herefter ser vi den pænere halvdel af det islamiske gamle Kairo, og ender dagen med at drikke the i et lille lokalt the-hus.
Alt i alt, en spændende og meget lærerig dag.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar