Når det regner...

Det regnede i nat i Kairo. Jeg vågnede ved 4-tiden til en hyggelig lyd af regn der faldt på presseningen der dækker taget i stue-etagen på vores hus, og flere høje tordenbrag
Det sker ikke særligt tit at det regner i Kairo. Angiveligt blot et par gange om året. Så da vi stod op imorges, kunne vi slå balkondørene op til træer uden støv. De er rent faktiske grønne under det grå! Vi havde også udsyn til genboen der var ved at slagte et lam, for at fejre Eid.

Hvad betyder så lidt regn? Jo når en by ikke er bygget til regn, så er der ingen afløb for regnvandet. Med  andre ord, gaderne flyder med vand, og det forsvinder ikke igen...

 Måske det var en ide at fjerne afløbene i københavn? I løbet af en måned ville der være så meget vand i gaderne, at vi kunne sejle rundt i kondoler...

Hvad hedder Tampon på arabisk?

Okay tid til at lægge bornertheden  bag sig... Denne blog handler om Tamponer. Om tamponer og kultur. Og om kvinder i almindelighed.

Som de mine kære læsere der er berejste ved, er det ikke allle steder i verden man kan købe tamponer. Er an i tivivl konsulterer man lonely planet, som indeholder vigtige oplysninger som denne, før afrejsen. Egypten er et af de lande hvor tamponer ikke findes og derfor medbringer kvinder  som regel en mængde svarende til et kalkuleret forbrug + lidt ekstra ved indrejsen.  (det er ikke en vare man vil løbe tør for)

Nu bor jeg i en bolig med stor udskiftning. En pige er rejst hjem, og har ved den lejlighed smidt  sit overskuds lager i skraldespanden. 

Vi har rengørringshjælp i lejligheden, og de sortere tilsyneladende vores affald, og tager hvad der er brugbart, såsom shampoo rester o.lign. 

Jeg kom tidligt hjem igår, og sidder således og spiser frokost i lejligheden, checker mail osv. da hele to af vores damer kommer ind med kassen,og spørger hvad i alverden det er? 

Nu er jeg jo ikke læge for ingenting, og da vi kun er kvinder tilstede fortæller jeg med et smil, hvordan vi kvinder fra vesten bruger disse under vores månedlige blødning. Kvinderne kigger på hinanden, bryder fnisende sammen, og man kan tydeligt se på dem at de tror det er løgn.

Sådan kan en ting jeg som europæer tager forgivet, være fuldstændigt ubegribeligt for mine medsøstre her. De har slet ret ikke hørt om produktet. Men hvad vi har til fælles er evnen til at fnise!

Og de takkede nej tak til at overtage pakken...

Egyoten - Algeriet

Okay, stor fodboldkamp for egypterne igår! Nu er jeg jo ikke den store fodboldfan, det er ingen nyhed. Men eftersom fodbold er vigtigt for ægypterne, så tænkte jeg at det ville være en kulturel oplevelse. Så jeg og et par tøser tog på cafe med nogle lokale i Zamalek for at se fodbold. Gaderne var fulde af egyptiske flag, stemningen var høj. Folk medbragte trommer, tågehorn og fyrværkeri på cafeen. Vi var de eneste der ikke var iklædt røde, hvide og sorte farver. Der blev danset til tromme-beatsne før kampen gik igang i bedste orientalske stil (aner ikke hvordan de vipper så meget med hofterne??? ) Alt imens der blev messet Misr Misr Misr.

Nå ja mangler vist lige at forklare hvorfor kampen var så vigtig: Egypten har ikke været til VM i 50 år. Hvis de kunne vinde denne kamp med 3 mål ville de gå videre. Vandt de med 2 mål, stod den på omkamp og ellers så bliver det heller ikke i denne omgang.

Nu ved jeg jo ikke super meget om fodbold, man kan faktisk sige er der ikke er meget der interesserer mig mindre... Men selv med mine uerfarne øjne tror jeg det er sikkert at sige at hverken Algeriet eller Egypten spillede særlig godt fodbold... Faktisk klumpee de så meget om bolden, at det mest af alt mindede om trafikken over Nilens broer i myldretide...Fodbold kommentatoren ordforråd var en lektie i sig selv. Tænk jeg er i et land hvor la la la la la la  betyder nej nej nej... Jalla Jalla var også en meget brugt glosse bland publikum... Men det lykkedes rent faktisk Egypten at score de 2 mål der skulle til for at få en omkamp, og så brød en gadefest løs, som man ikke havde forventet meget større hvis de rent faktisk havde vundet VM. 

Er nu ikke sikker på at jeg gider se kampen onsdag...

National stolthed findes vist alle steder

Hvordan man bestiger en minaret, og andre oplevelser fra det Islamiske Kairo

Jeg befinder mig over Kairos tage, i toppen af en faldefærdig minaret på Sultan Hasan moskeen, neden for Citadellet i Kairos Gamle Islamiske bydel. En bydel som bestemt er bevaringsværdig, indeholdende nogle af landets vigtigste historiske bygninger, relateret til de mange forskellige herskere af landet. Desværre er byen ved at falde sammen og indsatsen for bevarer bygningerne er begrænset til området omkring Khan al Khalil, turist centrummet. Her har man smukke sandstens bygninger. som stammer tilbage fra 1300 tallet, men som på grund af manglende fungerende drænnage af Cairos spillevand, langsomt er ved at smuldre nedefra. Ifølge min Guide for dage, Sven, en ven af Vibeke (min fantastiske veninde) bliver der ikke gjort noget ved det egentlige problem, spildevandet, og de penge der bliver postet i restureringen vil formentlig være spilt, da nedbrydningen er accelereret voldsomt de seneste 10 år. Dagen vil bringe mig gennem fattigmands kvarterer, helgengrave der bruges som losseplads, og tager mig bestemt væk fra turisternes alfartsvej.

Men lige nu befinder jeg mig i minareten på Sultan Hassan moskeen. Udsigten er fantastisk over det brune by. I baggrunden skimter vi pyramiderne, som tildels er skjult i forurenings disen. Pludselig begynder kaldet til middagsbøn fra alle byens moskeer, en sang fra hvert tårn, og det er en fantastisk oplevelse, at stå på byens tag og høre denne symfoni.

Jeg havde aldrig fundet her op, hvis det ikke var for min guide, som ved hjælp af en lommelygte, kendskab til hvilken dør der skal åbnes, og det faktum at vi ikke har afleveret vores sko ved indgangen. Vi sniger os hen til døren, checker at der ikke er nogen der ser os, og lukker hastigt døren bag os. Der kommer tydeligvis ikke folk på taget særligt ofte, trappen er mørk, der ligger affald og et tykt lag støv overalt, enkelte trin mangler på trappen, og der bor duer i tårnet. 

Herefter går turen igennem den gamle bydel, forbi helgengrave, gamle herskabs boliger, talrige moskeer fra forskellige tidsaldre, en koptisk kirke, bymuren, byporte, bogbinderværksteder, bomulds-butikker, alt imens Sven fortæller om Islam, moskeernes arkitektur, og problemet med at bevare denne bydel, og ægypternes manglende interesse heri. Frokosten indtages på en restaurant med udsigt over pladsen i Khan al Khalil, hvor der blev smidt en bombe for et par år siden. Vi er de eneste gæster i restauranten, maden er fantastisk og autentisk. Herefter ser vi den pænere halvdel af det islamiske gamle Kairo, og ender dagen med at drikke the i et lille lokalt the-hus.

Alt i alt, en spændende og meget lærerig dag. 

En kreativ skabers værk; -en tur til den Hvide Ørken

Forestil jer efter 7 timers køretur, på en snorlige vej, som trofast følges af et jernbanespor gennem flad ørken pludselig øjner et fantastisk ørkenlandskab, ulig noget du nogensinde har set før. -Jeg havde æren af en sådan oplevelse sidste weekend, hvor jeg sammen med 4 andre elever fra instituttet var taget på campingtur i  den hvide ørken. Var det er fatamorgana? -Nej den vise vil vide at fatamorga, eller mirage ses tidlig morgen eller sen aften, og dette var midt på dagen.

Første stop var i Bahariya oasen, endnu før det spektakulære syn, hvor vi skiftede fra komfortable minibus med aircon, til 4WD af den klassiske toyota-model. Endvidere blev  chaufføren  udskiftet med to beduiner, som skulle guide og beskytte os på vores ørken safari. 

De leverede en fantastisk service, serverede et velsmagende måltid, delvis tilberedt over bål, fortalte historier om at fare vild i ørkenen omkring lejrbålet, og redte sågar min seng. Også havde de en kærlighed til ørkenen. De er opvokset i oasen, og kunne slet og ret ikke forestille sig at leve et andet sted end i ørkenen. Og til forskel fra mange andre Egyptere, så passede de rent faktisk på naturen, efterlod ikke så meget som et stykke papir eller et cigaretskod hvor vi havde camperet. Også kender de ørkenen ja man kan vel nærmest sige at det er deres baghave.

Nå efter at have skiftet bil gik turen for alvor ind i ørkenen, off-road. Og her løber jeg tør for ord, men tror jeg lader billederne tale for sig selv.

Hønen og Træet

Kaninen

Mig i fiskens bug...

 Den korte historie er at der engang var et hav hvor ørkenen er nu, og de hvide formationer i ser, er salt og kalk aflejringer fra dengang.

Da solen gik ned slog vi lejr i måneskinnet. Vi var tæt på fuldmåne, så det blev først rigtigt mørkt få timer før solopgang, hvor vi pludselig kunne nyde en fantastisk stjerne himmel. Ørkenen bliver sindsygt kold om natten, og vi var alle vågne før solopgang, og sad og ventede på at dens stråler ville give varme til vores forfrosne lemmer. 

Efter morgenmaden gik turen gennem den hvide ørken til krystalbjerget, som er et bjerg bestående af krystaler, der når lyset falder rigtigt glimter.

Herefter kørte vi til den sorte ørken, hvor vulkaner for årtusinder siden har skabt sorte lavahøje, inden vi igen endte i oasen hvor vi igen skiftede bil og vendte snuden mod Kairos larm.

Mellemøstens "Redlight district"

Nu er jeg jo ikke bare i Kairo for at lære at beherske det arabiske sprog i al sin formfuldendthed, men også for at opleve stemningen og kulturen i en arabisk storby. Det er en by me mange overraskelser, og en af dem mødte jeg, da Sophie og jeg gik ud for at spise god mad og ryge en vandpibe. Vi begav os til Mariott-hotellet i Zamalek, som har en fantastisk have restaurant, med god egyptisk menu, og ikke mindst uden trafikstøj. Et rigtigt dejligt sted at tage hen hvis man har lyst til en rolig aften. Da vi havde indtaget den lækre mad, flyttede vi til den lokale Shisha-cafe (Et sted man drikke the og ryger vandpibe) Igen et roligt sted, og hvis det ikke var for den allesteds nærværende forurening, ville man her kunne nyde en shisha mens man beundrede stjernehimmelen i en kulisse der kunne være taget ud af tusind og en nats eventyr. På bænkene med orientalske hynder sider den sheik efter den anden, blandet med vestlige turister. Man ville med andre ord ikke blive forundret hvis Aladdin pludselig kom flyvende forbi på sit magiske tæppe Hvad der derimod overraskede mig var de grupper af kvinder der kom ind på caféen. de bærer en  makeup som ville være  voldsom selv for en dansk teenage pige  i den eksperimenterende fase, tøjet alt for udfordrende for en kvinde fra mellemøsten, og de sætter sig ned, bestiller en beskeden drink, og forsøger herefter at skabe kontakt til de mandlige kunder. 

Sophie, der har opholdt sig en del i Cairo løser mysteriet for mig. Kvinderne er beskæftiget i verdens ældste erhverv. De kommer hertil fra alle de omkring liggende lande, hvor prostitution ikke er muligt eller lovligt. Nogle fra Kuwait, Dubai, Saudi og andre fra Marokko. Kunderne er mænd fra de selv samme lande, der flyver hertil for (undskyld udtrykket, men i denne her sammenhæng er det det eneste rigtige) at kneppe. Nå kvinderne har skabt kontakt, bliver regningen betalt og de forsvinder med en af mændene. 

Vi falder i snak med en egypter og en mand fra Bahrain, og dansk og nysgerrig som jeg er spørger jeg ti fænomenet. Tilsyneladende er der ingen bagmænd til dette fænomen kvinderne kommer selv, mange af dem er ikke i økonomiske vanskeligheder, (Kvinder i kuwait er tilsyneladende allesammen rige) De ønsker tilsyneladende blot at lave nemme penge, fordi de er dovne!  Jeg husker dog Dorrit otzens ord “der findes ingen lykkelige prostituerede” og ærger mig over at mit arabisk ikke rækker til en samtale med kvinderne selv. Det ville være spændende at høre deres historie

Sightseeing i Kairo

Nå Lea, får du så set nogle af alle de mange seværdigheder byen byder på? Ja da! Jeg poster her et par billeder som bevis!

Jeg har brugt en da på det Egyptiske museum, som rummer fantastiske fund fra det Pharoniske-rige i perioden fra omtrent år 3000 f.Kr. til år 30 f.Kr. Der findes fantastiske skulpturer, alene indholdet fra barne-faraoen kong Tuts grav fylder en halv etage, alt fra hans undertøj til kisterne og grav masken af guld  er udstillet (Hans inderste kiste og mumie befinder sig forsat i kongernes dal). Man får virkelig indtryk af en højt civiliseret kultur, og man må sige at Danmark på det tidspukt har været en meget tilbagestående kultur. Tænk bare over indholdet i gravhøjene i Jelling, som jo er flere tusinder år senere... Og slev om jeg brugte en hel dag på at vandre rundt i de store sale, er der bestemt mere at komme efter her.

Man må desværre ikke medbringe kamera der, så ingen billeer derfra...

Hængende kirke i det koptiske kvarter

Sidste weekend brugte jeg så en dag på at vandre rund i det koptiske kvarter. Egypterne roser sig af at have verdens ældste kirkesamfund, grundlagt i år 45 af Markus. Det koptiske kvarter bryster sig af at have været det sted jomfru Maria og Josef søgte tilflugt i, da de flygtede fra kong Herodes umiddelbart efter Jesu fødsel. Også det sted Moses skulle være blevt fundet i Nilen af faraos datter ligger i dette kvarter. Det er et meget lille område, med rigtigt mange kirker, heriblandt den hængende kirke, en enkelt synagoge og et par klostre. Man føler sig hensat til en anden tidsalder når man vandrer rundt i de smalle gader i dette kvarter, der må siges at være et af de mere fredfyldte områder af det ellers altid støjende Kairo.

Gadesælger i det koptiske kvarter

Pyramiderne i Giza har også fået et besøg. -Eller jeg skulle måske sige et halvt besøg. Paula og jeg besluttede os nemlig for at få lavet vores lektier før vi tog der ud, også viser det sig at de lukker klokken 16... Så vi har set sphinx’en og pyramiderne på afstand, men er nok nødt til at tage turen derud igen. De er imponerende selv på afstand!

Mig og pyramiderne i Giza