onsdag den 9. december 2009

Hijab, Neqap, og Chador: -Mit bidrag til burka-debatten.








Egypten er et land i forandring, i færd med at bevæge sig fra vesten mod østen. En mere fundamentalistisk form for Islam vinder frem. Nogle siger at det desværre er i Saudi Arabien  olien og pengene findes, og derfor er det deres fortolkning af Koranen der vinder frem.  
Denne forandring se i kvindernes  beklædning. For 30 år siden var cairogenserne chicke kvinder, Cairo var mellemøstens Paris. Som en ven udtrykte det “the woman here used to be so beautiful”  -dermed også sagt at de ikke er det længere - hvilket nok er lidt af en generalisering.


Koranen siger at smukke kvinder skal tildække sig, for ikke at lede mændende i synd. Ja jeg har altså ikke læst den selv (endnu), men har ladet mig fortælle at det hænger sådan sammen.
  
-Man kan selvfølgelig diskutere om det er kvinden der skal pålægges regler fordi manden er svag og ikke kan styre sit begær, eller om man ikke i stedet skulle lære mændene at styre deres lyster? Eller ihvertfald lære dem at det ikke er okay at ned-stirre en kvinde, bare fordi hun ikke er tildækket. Men i princippet er Koranens råd parallelt med Biblens, når den siger at vi ikke skal bringe vores næste til fald. 


Når man så går ud i gadebilledet, et af de steder hvor kvinder kommer, f.eks. metroen, hvor der er vogne “kun for kvinder”, og kigger på hvordan dette fortolkes, er der uundgåeligt nogle spørgsmål som presser sig på.


Her er et par billeder som måske kan give jer en ide om hvad jeg mener:


Ung kvinde, tildækket så kun hænder og ansigt er frit. Men hun har stamme jeans på, højhæledestøvler, og selv om hun har en langærmet t-shirt under toppen, så afslørrer den bestemt hendes kvindelighed, ja man kan sige at den nærmest understreger at hun har en barm. Tørklædet matcher tøjet i farve, og hun bærer høj fest make-up. -Skjuler hun sin skønhed for ikke at lede mændene på afveje?







En anden kvinde bærer godt nok tørklæde, men der står “I am too sexy” på det!


En kvinde der normalt bare bærer hijab (tørklæde), kommer pludselig i Neqab (total tildækning i sort, med blot en sprække til øjnene, som regel bæres denne sammen med handsker) . Hvorfor? Jo hun vågnede op med uren hud, også var det belejligt.


Også er der selvfølgelig kvinder i galabya (uformelig kjole) og et diskret tørklæde, der bestemt ikke tiltrækker opmærksomhed fra det mandlige køn. -Ja jeg vil være så fræk at sige, at det ikke er et kønt syn -men fortjener vel respekt for ærligt at følge religionens påbud.


En teenagepige ønsker at bære neqab, for at skille sig ud i vennekredsen som den mest religøse. -hendes far har nedlagt forbud mod dette


En anden ting der må tages i betragtning er mændenes adfærd. Det synes som om at hele byrden lægges på kvinderne. Ægypten er et mandsdomineret samfund. De fleste kvinder er hjemme. Manden ved bedre, og betragter sig selv som den ledende og bestemmene part, men også som forsørger og hjælper for kvinden. 


Nu er jeg ikke ignorant over for det faktum at også danske mænd tjekker kvinder ud. De gør der, men de gør det diskret. (og det er tildels til jeres ære at vi kvinder bruger lidt længere tid foran spejlet om morgenen) Men her glor de. Og ja, jeg er ret blond, og høj og ligner ikke en egypterinde, det kan vi godt blive enige om. Men det er ikke kun vestlige kvinder de glor på, det er også de lokale, som vælger en mere vestlig påklædning. Det er således ikke kun turisterne der risikere et klap i røven når de begiver sig ind i en tæt befærdet gyde i souq’en. Skammer de sig over at have befamlet en kvinde, hvis de tages på fersk gerning? -Det er ikke det indtryk man får når man vender sig om, og på formfuldendt og selvfølgelig flydende arabisk fortæller dem at det ikke er i orden. Næh nej, jeg bad jo selv om det!


Nancy, min lærer, fortalte mig følgende historie: En af landets ledende og repekterede Imamer besøgte en religiøs pigeskole. I skolegården så han en lille pige, endnu ikke i pubertet, der bar neqab. Han Kaldte hende til sig, og sagde: “Hvorfor er du tllslørret? -Her er jo ingen mænd, og jeg er at betragte som din bedstefar. Der er ingen her at skjule sig for.” Han opfordrede hende til at tage dragten af, og det viste sig at der gemte sig en ret jævnt udseende pige under Neqabben. Den religiøse leder sagde med et kærligt smil: “Hvad ville du have gjort hvis du var køn?”
Denne historie nåede selvfølgelig pressen her og og skabte røre i andedammen, for hvordan kunne en imam opfordre en lille pige til ikke at være tildækket. 


Når min nysgerrighed leder til at jeg stiller spørgsmål til de lokale om ovenstående observationer er lyder svarene:




  • Tørklædet er på mode, det er et spørgsmål om gruppe pres fra kammarater.




  • Pigerne føler sig pålagt at gå med tørklæde, men deres iøvrigt udfordrende påklædning er et udtryk for oprør. De følger reglen, men i en bøjet form.


  • At bære tørklæde er et tegn på at man er muslim.




  •  Eller slet og ret: ja det er dobbeltmoral.






Jeg tror på friheden til at klæde sig som man vil. Ligesom vi ikke skal tvinge folk til ekstremt konservativ påklædning, skal vi heller ikke tvinge kvinder til at klæde sig udfordrende. Men en fortolkning af Koranen som i den grad pålægger kvinderne en adfærd som de ikke er enige i, og samtidig giver mændene frit spil, er ikke fair.  Bør man ikke se på hjertet bag, og ikke de ydre tegn når man vurderer folks nidkærhed eller religiøsitet? Mon ikke  oplysning og diskusion for baggrunden af tilslørringen ville gavne? Og når mændene så åbentlyst opsøger at tilfredstille deres begær, hvorfor så beskytte dem? Og sidst men ikke mindst: Hvornår får vi et kvinde-oprør i Mellemøsten?

mandag den 7. december 2009

Med flere tons sten over mit hoved....





Okay, I har hørt om den første tur til pyramiderne? -Den hvor vi var så uorganiserede at vi havde glemt at tjekke åbningstiderne? Okay, så turen måtte jo gøres om, da man ikke kan på med et af verden 7 vidundere i sin baghave uden at have set det rigtigt. Så afsted igen, og denne gang tidligt på dagen, og på anbefaling af en egypter på en fredag, hvor der ikke er charter-turister fra Sharm-el-sheikh eller Hurgada on location. Det var et vældigt godt råd!
Og de er fantastikke, man bliver på en eller anden måde fyldt med beundring og en sær form for ærefrygt når man står ved deres fod, og ser hvor store de er. Tænk at det har kunnet lade sig gøre at bygge dem! 



Og ind i dem skulle vi da, på trods af tendens til klaustrofobi når jeg en sjælden gang har besøgt et solarium. For når man nu er der, så ville det være ærgerligt at gå glip af det. Og her var vi glade for at vi kom en dag med få besøgende! Vi var blevet advaret om at der var trængt, og at man blev mast af de andre turister, og det var ikke tilfældet. Så vi begav os op,og ned af en træng, stejl gang, hvor det på en enkelt strækning ikke var muligt at gå oprejst, for at nå kongekammeret i Keopspyramiden. Og der var ikke meget at se. Ingen smukke udsmykninger (som f.eks. i kongernesdal) bare sten. Men det var en sær fornemmelse at stå i dette noget indelukkede kammer (luften var ikke den bedste) og tænke på hvor mange tons sten der var over ens lille hoved, hvor mange år de sten har været der, og at der er bare en lille mulighed for at konstruktionen måske kunne falde sammen... Det gjorde den selvfølgelig ikke (så havde i nok hørt om det )



vi besøgte også det lille museum, hvor den båd, som man formoder har ført Keops til sit sidste hvilested er udstillet. Den var begravet ved pyramidens fod, og er såvidt vides den ældste båd man nogensinde har fundet. Vældig spændende, og fantastisk velbevaret. Der er nogle fordele ved at bo med ørken sand i stedet for mose-land.
Også var der jo ellers talrige folk der gerne ville give os en kamel-ridetur, tage billeder af os og pyramiderne osv. alt sammen for en lille skilling... (inklusiv turist politiet der godt kunne bruge et løntilskud) 


Besøg ved en godt gemt turist-attraktion





Efter at have tilbragt en lang søndag formiddag i november på “al-magomma”, en bygning der nemt kunne have været en af østeuropas kommunistiske højborge, dengang det stadig var på mode, for at få fornyet mit visa, besluttede jeg mig for en gåtur gennem “Garden City” til Nilometeret.
Det er nævnt i Lonely planet, og jeg synes da det lød som noget man bør se mens man er her. Da vejret var godt, og der er mindre trafik i byen på en søndag (det er ikke rigtigt weekend, men mange holder halvt fri alligevel) besluttede jeg mig for at gå, de ca 5 km langs Nilen istedet for at spring i taxi. Man ser bare bye anderledes når an iagtager den i langsomt tempo. Og det var en skøn tur. Jeg kom forbi smukke planteskoler, med planterne i smukt arrangeret i mønstre, og så livet udspillet foran mine øjene. Unge par der sneg sig til et møde, skolebørn på vej hjem, som modigt forsøgte at øve deres engelsk osv. 
Da jeg endelig nåede enden af øen, hvor mit kort sagde at her var indgangen, var der dog mærkeligt stille. Ingen turist busser, ingen statue sælger, faktisk ingenting, fraset det sædvanlige røntgen-system der er normalt allesteder hvor turister og andre mål for terror normalt ville opholde sig. Billetluen var tom... Jeg kiggede tøvende gennem porten, en musiker kom forbi og gik ind (der er en koncert-sal på området) og jeg spurgte forsigtigt om jeg var ved nilometeret. -Jo det var jeg, nu skulle han vække vagten, billetsælgeren og guiden. (ja det var en person med tre kasketter) 
Jeg betalte, og blev derefter ført til et tårn, døren blev låst op og jeg blev ført ind... 
Nu er der nok et par stykker der undre sig over hvad nilometeret egentlig er, ikke sandt? Jo det er en anordning, som er skabt til at bestemme hvorvidt der skal betales skat eller ej.   Det stammer fra dengang hvor Nilens vande steg sæsonvist, afhængigt ag regntiden i Afrika, altså før de store dæmninger. Hvis vandet var under et vist niveau, eller over et andet skulle der ikke betales skat. dette var begrundet i at der enten var for store oversvømmelser eller tørke, og altså ikke en god nok høst til også at undestøtte staten. 





Så på indersiden af tårnet er der mærker, hvor man kunne aflæse højden på vandet. Og selvfølgelig hulle i væggen hvor vandet kunne trænge ind, så man kunne aflæse højden.



Lidt en unik oplevelse at få lov at kravle ned af stigen. Guiden var tydeligvis glad for at få muligheden for at fortælle, og tjene lidt bakhesh (drikkepenge). og det var bestemt turen værd, så skulle du lægge vejen om Cairo, så anbefaler jeg at du kigger forbi Nilometeret.


Bagefter nød jeg et stille hjørne ved Nilens bred, I en ellers travl og overbefolket by (det er den eneste gang jeg har fundet et sted ved Nilen hvor jeg kunne side i fred)